Dykkerskolens historie
af
Sven Erik Jørgensen, Dykkerhistorisk Selskab
Orlogskaptajn Søren Beck (opdateret nyere tid)
Kan du bidrage med fakta, historiske oplysninger, cheflisten og billedmateriale om Søværnets Dykkerskole hører vi meget gerne fra dig!!
Send venligst materialet til
1883 - 1929
Da dykningen var i sin barndom blev nye dykkere oplært af gamle dykkere. Kvaliteten af denne uddannelse har været svingende, og der var ulykker - også fatale ulykker.
Omkring 40 år efter at dykning med tungdykkerudstyr var introduceret i Danmark, blev uddannelsen sat i system for første gang. Dette skete den 2. marts 1883, da en egentlig dykkerskole blev oprettet under Orlogsværftet ved bestemmelse fra Marineministeriet hvori det hed, "at der fremtidig hvert år ved Orlogsværftet etableres en dykkerskole, der underlægges skibsbyggeriet". Videre hed det: " Øvelserne ledes at en underofficer og en øvet dykker som lærer, og skolen tildeles 5 elever. Foruden dagløn til de pågældende i de dage, skolen varer, gives der såvel lærer som elever daglig et dykkerhonorar af 5 kr." - et ret betydeligt vederlag på daværende tidspunkt.
1929 - 1943
Dykkerskolen forblev under Orlogsværftet til 1929 hvor den blev henlagt under Undervandsbådsdivisionen. Skolen var på daværende tidspunkt kun åben for Søværnets dykkere.
I 1930 udnævntes en ny forstander for dykkerskolen, det var den daværende kaptajnløjtnant Rostock-Jensen. I 1931 udkommer den første danske dykkemanual "Vejledning i Dykning" udarbejdet af Rostock-Jensen.
Rostock-Jensen udførte et stort arbejde for at udbrede Søværnets kendskab til dykkersikkerhed til civile dykkere, og i 1932 får civile dykkere adgang til at deltage i de årlige dykkerskoler. Der skete dog alligevel ulykker, og for at begrænse disse, henstiller såvel Søværnet som Dansk Dykkerforening til Ministeriet for Handel, Industri og Søfart, at der gennemføres en lovgivning vedrørende dykkerarbejde.
De fælles militære og civile forsøg på at øge dykkersikkerheden blev i 1936 fulgt op af Rigsdagen, der vedtager lov om dykkernæring. Loven påbyder, at alle dykkere i Danmark skal have et gyldigt dykkerbevis udstedt af en godkendt dykkeskole for at de lovligt kan udføre deres erhverv. I realiteten gjorde loven uddannelse på Søværnets Dykkerskole obligatorisk for alle dykkere såvel militære som civile.
Det første dykkerapparat der fandt anvendelse på dykkerskolen, mens den var henlagt under Orlogsværftet, var Rouquayrol Denayrouze regulator med luftpumpe og halvhjelm. Dette apparat - dog eksklusiv dragten - findes endnu på Dykkerskolen. Senere blev der anskaffet en tysk 3-bolt regulatorhjelm og dragt der blev anvendt sammen med Rouquayrol Denayrouze regulator og luftpumpe.
I 1891 anvendes det engelske Stove apparat i Søværnet. Hvorvidt dette apparat har været anvendt på Dykkeskolen, mangler endnu at afklares. Man ved dog, at umiddelbart efter 1907 finder den danske 2-bolts-hjelm indpas i Søværnet og herunder også på Dykkerskolen.
1943 - 1957
Efter at den danske Flåde den 29. august 1943 havde sænket sine egne skibe for at forhindre at de faldt i tyskernes hænder, overtog de tyske tropper Flådestation Holmen. Søværnets Dykkerskole kunne derfor ikke længer forsætte arbejdet på Flådestationen, men da skolen havde civile elever fik skolen lov at fortsætte med base i Tuborg Havn. Efter krigens afslutning flyttede dykkerskolen tilbage til Holmen.
1957- 1970
Frømandskorpsets blev oprettet i 1957 som en afdeling under Søværnets Dykkerskole på Holmen. I 1955 sendte Søværnet 4 mand på dykkerskoler i USA og Norge, hvor de gennemgik disse landes uddannelser. Dette var den første spæde start til den første danske specialenhed underlagt Søværnet. I 1970 blev enheden selvstændig, idet korpset administrativt blev underlagt Ubådseskadren, mens korpset operativt var underlagt
Søværnets Operative Kommando (SOK).
1970 - 2006
I perioden 1970 - 1. april 2005 var dykkerskolen underlagt Søværnets Teknikskole på Holmen sammen med Søværnets Havariskole (Hvims i Nordjylland) og Søværnets Teknikkursus (Holmen). Skolen havde indtil da ikke haft et officielt våbenskjold.
1. april 2005 - d.d.
Indtil 1. april 2005 var Søværnets Dykkerskole, Søværnets Havariskole og Søværnets Teknikkursus en del af Søværnets Teknikskole, men i forbindelse med sammenlægningen af Søværnets Teknikskole og Søværnets Taktik- og Våbenskole 1. april 2005 til Søværnets Specialskole, fik alle kurserne nyt eller ændret våbenskjold. Søværnets Dykkerskole (SDS) blev herefter officielt benævnt Søværnets Dykkerkursus (SDK) og var nu en del af Søværnets Specialskole sammen med Søværnets Havarikursus (SHK), Søværnets Teknikkursus (TEK), Søværnets Våbenkursus (VBK) og Søværnets Taktikkursus (TAK). Samtidig blev Søværnets Undervands- og Fjernkendingsskole (UFS) nedlagt.
Alle kurserne blev ved denne organisationsændring selvstændige enheder med egen administration og økonomi og med chefen for Søværnets Specialskole (CH SPS) som administrativ overordnet chef, hvorimod det faglige ansvar var henvist til SOK.
1. januar 2006 flyttede skolen fra spredte bygninger på Holmen, bl.a. Takkeladsbygningen (som frem til 2009 kortvarigt blev overtaget at Forsvarets Personeltjeneste, FPT), ind i en sammenhængende bygningsmasse med skolefaciliteter i "Bygning 33", nu med adressen Henriks Spansvej 1, administrationskontorer i "Bygning 57" (den gamle ubåds- og torpedobådsbygning"), nu adressen Eskadrevej 3.
Våbenskjold
Våbenskjoldet er i blåt en guld dykkerhjelm, hvorover to sølv bølger. Skjoldet hviler på et anker hvorover en kongekrone. Dykkerhjelmen symboliserer uddannelsesaktiviteten, der omfatter dykkeruddannelse af såvel søværnets egne dykkere, som civile erhvervsdykkere. De to bølger i sølv er fællesmærke for Søværnets Specialskole og underlagte kurser.
Våbenskjoldet er udfærdiget af Søværnets Heraldiske arbejdsgruppe på foranledning af Chefen for Søværnets Operative Kommando og godkendt af H.M. Dronning Margrethe II den 8. marts 2006.
Dykkerskibe
Først i slutningen af 1980'erne fik dykkerskolen et egentlig dykkerskib stillet til rådighed for uddannelsen. Det var orlogskutteren LÆSØ, som blev udstyret med dekompressionstank og åben dykkerklokke.
LÆSØ er bygget på Svendborg Skibsværft og indgik i flådens tal marts 1973. Skibet var dog underlagt 2. Eskadre og fast stationeret på Flådestation Korsør, hvor skibet var placeret med de øvrige orlogskuttere af Barsø-klassen. Udover at fungere som dykkerskib for dykkerskolen, indgik LÆSØ på lige vilkår med de øvrige kuttere i farvandsovervågningen og patruljer i danske farvande. Besætningen var på 7 mand. Dykkerskolen "lånte" kun skibet (med besætning) fra 2. Eskadre, når der var brug for dykninger i åbent farvand.
1. januar 2006, i forbindelse med nyt forsvarsforlig, blev LÆSØ direkte en del af dykkerskolen og underlagt chefen for Søværnets Dykkerkursus. Skibet havde nu fast plads på Holmen sammen med Søværnets Dykkerkursus, som havde ansvaret for sejlads og drift af skibet. Den faste besætning på tre mand (chef, maskinsergent og maskinkonstabel) blev under sejlads suppleret med 3 dykkere fra skolen som dæksbesætning og havde ca. 110 sejldage om året udelukkende med dykkerelever og dykkeropgaver.
14. maj 2009 kl. 1400 sluttede en 36 år lang karriere i søværnet for dykkerskibet LÆSØ og kommandoen strøget på skibet. Ceremonien fandt sted ved Bradebænken på Marinestationen i København.
Den nye dykkerskib blev P565 SØLØVEN, en ombygget SF 300 klasse (FLYVEFISKEN-klasse) og forventes operativt som nyt og stærkt forbedret dykkerskoleskib.
LÆSØ adoptionsby
Ved årsskiftet 2000-2001 udgik både "Rimfaxe" og "Skinfaxe" af Flådens tal, hvorfor Ebeltoft Byråd 30. maj 2000 besluttede at rette henvendelse til Søværnet om i stedet at adoptere Søværnets Dykkerskib Y 307 "Læsø", der på grund af samarbejde med Søværnets Minedepot Dråby og Dykkehistorisk selskab, der har hjemsted i Ebeltoft, havde tilknytning til egnen.
Adoptionen af "Læsø" fandt sted den 8. august 2003 i Bytingssalen på Det Gamle Rådhus.
Adoptionsbesøget faldt - ligesom de seneste mange års adoptionsbesøg af "Skinfaxe" - sammen med Ebeltoft Maritime Dage, og der var arrangeret mange forskellige publikumsrettede aktiviteter udover "åbent skib"-arrangementerne. To meget populære aktiviteter var demonstrationsdykningerne fra "Læsø"s agterdæk og Søværnets Minørtjenestes udstilling, der var opstillet ved Marinestuen.
I 2007 besluttede byrådet i den nye Syddjurs Kommune - efter ihærdigt lobbyarbejde fra Marineforeningens side - at man gerne ville overtage adoptionsforpligtelserne for "Læsø" efter den gamle Ebeltoft Kommune.
Søværnets Dykkerkursus adopteres af Syddjurs kommune
Da Syddjurs Kommune nu ikke længere havde et skib, og det nye dykkerskib SØLØVEN allerede var adopteret af Gråsten, blev Søværnets Dykkerkursus adoptetet af Syddjurs Kommune 14 august, igen i forbindelse med De Maritime Dage i Ebeltoft. Det er noget udsædvanligt, at skoler og landtjenestesteder kan adopteres af byer og kommuner, men både dykkerskoln og kommune ønskede at fortsætte og udvide de tætte bånd der var mellem dem. Dykkersolen kom så fremover til Ebeltoft med skolens dykkerskib uanset hvor dette end måtte komme fra, i mange år med SØLØVEN.
Kan du bidrage med fakta, historiske oplysninger, cheflisten og billedmateriale om Søværnets Dykkerskole hører vi meget gerne fra dig!!
Send venligst materialet til
